NTM opdatering: Drøftelse af fremtidige produktionsforhold og tendenser

Velkommen til webinaret om NTM opdatering: Drøftelse af fremtidige produktionsforhold og tendenser

NAV byder velkommen til et webinar, der sætter fokus på drøftelsen af fremtidige produktionsforhold og tendenser som en del af den igangværende revision af NTM.
Formålet med webinaret er at præsentere den aktuelle status for NTM-processen, dele indspil indsamlet fra de tre nordiske lande og drøfte centrale biologiske parametre.

Dato: 21. april
Tid: 10.00–12.00
Platform: Online via Microsoft Teams
Teams-link: Join the webinar here

Program
• Status for NTM-processen
• Indspil indsamlet fra de nordiske lande
• Biologiske parametre
• Fælles drøftelse
• Nationale spørgsmål og afrunding (i nationale grupperum)

Webinaret afholdes på engelsk, men der vil være mulighed for spørgsmål og diskussion på de nationale sprog. Vi ser frem til din deltagelse og til en engageret drøftelse af, hvordan fremtidige produktionsforhold og tendenser bør afspejles i fremtidens nordiske total indeks (NTM).

NAV avlsværdivurdering

Den første rutinemæssige avlsværdivurdering i år blev gennemført som planlagt. NAV søgning på tyre er blevet opdateret med de nye avlsværdital. NAV søgning på kødkvæg er også opdateret med nye avlsværdital for kødkvæg brugt på malkekvæg.

Resultaterne for tre nye genetiske egenskaber er tilføjet i NAV Bull Search: Holstein Haplotype 5 (HH5) og kolesterolmangel (HDC) for Holstein, samt rejegen (FMO3), for RDM. Mere information om genetiske egenskaber findes på NAV’s hjemmeside.

For øjeblikket er AMC‑resultater for RDM ikke tilgængelige i NAV Bull Search. Der er fundet falske bærer resultater, og problemet med de forkerte resultater er endnu ikke løst. AMC resultaterne vil vende tilbage til NAV Bull Search, når pålideligheden er sikret.

Læs mere om den nyeste avlsværdivurdering i NAV’s nyhedsbrev (på engelsk).

NAV workshop for malkekvæg 2026

NAV Workshop for malkekvæg blev afholdt den 20. januar i København og samlede interessenter til drøftelser af NAV’s strategi for 2026–2028, den kommende revision af NTM samt aktuel nordisk forskning i metanudledning og klimavenlig avl. Workshoppen omfattede også opdateringer fra EBE samt racegruppediskussioner om foreslåede vægte for sparet foder i NTM. Præsentationerne fra workshoppen er tilgængelige via linket nedenfor.

NAV Workshop for malkekvæg 2026 – Præsentationer