Kød x Mælk publicering

For at NBDI og delindekser kan publiceres for en tyr skal 2 kriterier være opfyldt:

  1. Sikkerheden på indekserne skal være højere end publiceringskrav
  2. Ejer/importør af tyren skal betale en engangsbetaling for hver tyr. Engangsbetalingen er gældende fra 1. januar 2020 og gebyret er på 1.300 Euro per tyr. Ejer/importør der ønskes publicering af avlsværdier af kødkvægstyre brugt på malkekvæg, skal kontakte NAV via Fredrik.VonUnge@vxa.se.

Publicering af NBDI

NBDI bliver publiceret fire gange om året i forbindelse med NAV evalueringen for malkekøer (februar, maj, august og november). De nyeste resultater kan findes på søgesiden NAV søgning på kødkvægstyre.

Søgesiden indeholder officielle avlsværdital og øvrige informationer for kødkvægstyre brugt til krydsning. Du kan vælge forskellige opdrætsperioder (kort eller lang). Standard opsætningen er, at du får vist alle tyre, uanset race og fødselsland. Tyrene er sorteret efter deres NBDI. Du kan dog skræddersy din søgning til specielle ønsker, samt søge på enkelte tyre.

Delindekserne er standardiseret til et gennemsnit på 100 og en spredning på 10. NBDI er standardiseret til et gennemsnit på 0 og en spredning på 10.