NAV Avlsværdivurdering

Den første NAV rutineevaluering i år fandt sted som planlagt. NAV søgesiden for tyre er opdateret med de nye EBV’er og GEBV’er.

I denne evaluering bliver en ændring i evalueringen af yversundhed implementeret. Editeringsproceduren for svenske besætninger er blevet forbedret. Registreringer fra laktationer, hvor besætning har ukomplet sygdomsregistrering fra dyrlægen, bliver nu udeladt fra evalueringen. En lignende editering er allerede implementeret i Danmark og Finland, samt for evalueringen af øvrig sundhed. Ændringen i editering betyder at nogle tyre anvendt i Sverige, nu mister information fra døtre, som tidligere var med i evalueringen, men nu editeres bort pga. de strengere krav. Den gennemsnitlige ændring af indekset for yversundhed for de fleste tyre og køer, var begrænset. Få dyr havde store ændringer.

En anden nyhed i denne evaluering var at NAV publicerede avlsværdital for kødkvægstyre anvendt til krydsning med malkekøer, baseret på krydsningsafkom (x-indeks). Disse avlsværdital blev publiceret for første gang i december 2018, men vil fremadrettet blive publiceret i forbindelse med NAV evalueringen for malkekvæg, fire gange om året. Information om x-indekser og listen med avlsværdital kan findes under Kødkvæg -> Publicering af X-indekser.

Læs mere i NAV nyhedsbrev (på engelsk).