Ungdyroverlevelse inkluderet i NBDI

November runden for NAVs avlsværdivurdering af beefxdairy avlsværdier fandt sted som planlagt, og NAV søgning på kødkvæg er opdateret med de nye beefxdairy-indekser.

I denne runde blev ungdyroverlevelse inkluderet i Nordisk BeefxDairy indeks (NBDI). Samtidig blev de økonomiske værdier for de andre NBDI egenskaber opdateret. Disse ændringer forårsager betydelig rerangering mellem tyrene, og mange af tyrene vil ændre sig flere NBDI indeksenheder.

Læs mere om det nye NBDI:

NAV renracet kødkvægsevaluering

NAV har frigivet avlsværdier for renracet kødkvægstyre og køer. Avlsværdier er opdateret på NAV søgning på kødkvæg.

I denne indeksrunde blev genomiske avlsværdier inkluderet for vægt, tilvækst og slagteegenskaber for de fem racer: Angus, Charolais, Hereford, Limousin og Simmental. For de andre egenskaber, samt andre racer, er avlsværdierne stadig udelukkende baseret på fænotypiske registreringer.

På Nav søgning på kødkvæg er det muligt at søge efter dyr med genomiske resultater, og på dyrets egen side er det vist, om dyret har genomisk testresultater eller ej.

Læs mere om ændringerne:

Nyheder omkring avlsværdivurderingen for november

Den fjerde NAV rutineevaluering i år fandt sted som planlagt. NAV søgning på tyre er blevet opdateret med de nye EBV’er og GEBV’er.

I denne evaluering blev single step metoden introduceret for frugtbarhed, og den erstatter den såkaldte totrins-metode. Single step bruger samtidig alt information fra genotypede og ikke-genotypede dyr.

Ved beregning af eksteriør egenskaberne er racegennemsnittene blevet opdateret for alle racer, og det har især en effekt på kropskapaciteten for alle racer. For Holstein er vægten og optimum i malkeorganer blevet ændret.

Læs mere om ændringerne: