Sundhed
Indeks for yversundhed beskriver koens genetisk resistens mod yverbetændelse. Indekset er baseret på registreringer af klinisk mastitis fra dyrlæger i de første tre laktationer. Celletal og enkelte yveregenskaber anvendes ved beregning af indeks for yversundhed.
Indeks for generel sundhed beskriver koens genetiske resistens mod reproduktions-, stofskifte- og klov/lemme sygdomme. Indekset er baseret på dyrlægens behandlinger i de første tre laktationer.
Indeks for klovsundhed beskriver koens genetiske resistens mod klovsygdomme. Indekset er baseret på registreringer fra klovbeskærere i de første tre laktationer. Registreringer af syv forskellige klovsygdomme anvendes i indekset.
Yversundhed, øvrige sygdomme og klovsundhed er inkluderet i NTM.
Læs mere:
- Genetic evaluation of general health
- Elektronisk klovsundhedsregistrering – nu også i Finland og Sverige
- Economic value of claw health
- Nordic Claw Atlas 2020
Læs mere om beregning af avlsværdital i NAV routine genetic evaluation of dairy cattle – data and genetic models.
Frugtbarhed
Indeks for hunlig frugtbarhed beskriver kviens/koens genetiske evne til at starte eller genoptage brunstcyklus efter kælvning, at vise brunst og at blive drægtig. Jo højere avlsværdital, jo bedre frugtbarhed. Frugtbarhesindekset inkluderer avlsværdital for interval fra første til sidste inseminering (kvier og køer), interval fra kælvning til første inseminering (køer) og antallet af insemineringer (kvier og køer).
Frugtbarhedsindekset indgår i NTM. Der beregnes og offentliggøres avlsværdital for frugtbarhedsegenskaber, som ikke indgår i frugtbarhedsindekset. Det er ikke-omløber % (kvier og køer) og brunststyrke (kvier og køer).
Læs mere:
Læs mere om beregning af avlsværdital i NAV routine genetic evaluation of dairy cattle – data and genetic models.
Kælvningsegenskaber
Fødselsindekset beskriver kalvens genetiske evne til at blive født let og levende. Det omfatter avlsværdital for livskraft og forløb baseret på registreringer fra 1. – 5. laktation.
Kælvningsindeks beskriver koens genetiske evne til at have en let kælvning og føde en levende kalv. Det omfatter avlsværdital for livskraft og forløb baseret på registreringer fra 1. – 5. laktation.
Både fødsels- og kælvningsindeks indgår i NTM.
Læs mere om beregning af avlsværdital i NAV routine genetic evaluation of dairy cattle – data and genetic models.
Holdbarhed
Indeks for holdbarhed beskriver koens genetiske potentiale for at producere længe i besætningen. Indekset er baseret på avlsværdital for dage fra første kælvning til slutningen af 3. laktation. Andre tidsperioder anvendes også i beregningen.
Registreringerne bag indeks for holdbarhed stammer fra ydelseskontrollen. Holdbarhedsindekset er inkluderet i NTM.
Ungdyroverlevelse beskriver kviekalvens genetiske potentiale for overlevelse indtil 15 måneders alderen og tyrekalvens genetiske potentiale for overlevelse indtil 6 måneders alderen.
Læs mere:
- Avl for bedre holdbarhed er ikke nok til at forbedre levetiden
- Avl for stærkere ungdyr
- NAV evaluation for calf survival – Final report
Læs mere om beregning af avlsværdital i NAV routine genetic evaluation of dairy cattle – data and genetic models.
Malketid
Indeks for malketid beskriver koens genetiske niveau for mælkeflow. Indekset er baseret på kvægbrugerens vurdering af koens malketid samt elektroniske registreringer fra mælkemålere, AMS og malkestalde. Hvis det er tilgængeligt, anvendes elektroniske registreringer i stedet for besætningsejerens vurdering.
Indeks for malketid er inkluderet i NTM. Der beregnes og offentliggøres også avlsværdital for mælkespild, men det indgår ikke i indeks for malketid.
Læs mere:
Læs mere om beregning af avlsværdital i NAV routine genetic evaluation of dairy cattle – data and genetic models.
Temperament
Indeks for temperament beskriver koens genetiske niveau for temperament. Indekset er baseret på kvægbrugerens vurdering af den enkelte kos temperament i forhold til andre køer i besætningen. Indekset er inkluderet i NTM.
Læs mere om beregning af avlsværdital i NAV routine genetic evaluation of dairy cattle – data and genetic models.